En dag for nylig havde jeg en session med en kvinde som opsøgte mig for at prøve tantramassage.

Lad os kalde hende Gitte

Gitte beskrev at hun i sit liv savnede kontakt til livsglæde, kraften og energien som hun kendte fra tidligere i sit liv.

Der var ikke længere glæde men kun tagen-sig-sammen og fornuft.

Mens vi talte sammen inden tantramassagen skulle begynde oplevede Gitte at blive berørt og tårer løb ned af kinderne på hende. Hun sagde at hun fik fornemmelsen af at krakkelere.

Hun kunne mærke at der dybt nede i kroppen boede en vildskab og kraft som hun ikke turde slippe løs og slet ikke vise til andre.

Bange for fordømmelsen og bange for at falde udenfor.

Gittes omgivelser fandt hende stærk og overskudsagtig for hun passer sit job godt og har tilmed et trøstende ord til kollegerne når de har det svært.

Ingen kunne se på min Gitte hvor ensomt, tomt og glædesløst der er inde i hende.

Tantramassagen begyndte og Gitte oplevede hurtigt at hun ikke kunne være i det. Hendes krop begyndte og ryste og hun fortalte at der forgik en voldsom kamp indeni hende.

Vi afbrød massagen og satte os i stedet på madrassen og talte om kampen, som vist sig at være mellem fornuft og krop.

Hendes fornuft holdt kroppen i et jerngreb, en slags fængsel og ville under ingen omstændigheder tillade Gittes krop at føle glæde og nydelse. Så da Gittes krop sagde “mmmmh dette her føles rart” blev den straks straffet med en voldsom skamfølelse,og kroppen stivnede.

Gitte som er 50år, havde engang i fortiden lært at tøjle sin lyst og glæde i kroppen, for ellers ville noget meget slemt ske. Og denne læring fra fortiden sidder stadig fast i Gittes fornuft, så den ikke tillader hendes krop nogen form for nydelse.

Vi havde en lang og rørende terapi, hvor Gittes hoved og krop forsøgte at nå hinanden og finde frem til en forståelse og fred.

Nu er Gitte startet i et forløb hos mig indtil jul, som i sidste ende skal føre til at Gittes hoved og krop arbejder sammen om, at Gitte får et langt liv fyldt med lyst, glæde, saft og kraft.

For der er meget mere i livet end fornuft, kalender, job og forpligtelser og det vil jeg glæde mig til at hjælpe Gitte til at finde.

<3 <3 <3

Jeg elsker mit job som terapeut og tantramassør.

Jeg har aldrig beskæftiget mig med noget som er så dybt meningsfuldt for mig som at hjælpe mennesker ned i kroppen for at genfinde livsglæden, saften og kraften

Kærligst Peter

www.peterhjeds.dk