Selvfølgelig mener jeg hverken ja eller nej.
Men jeg vil gerne påstå at I kan arbejde med jeres parforhold før I er så langt ude at I nødvendigvis må søge parterapi. Undersøgelser viser at det er de færreste par som arbejder med forholdets udfordringer mens tid er og mens det stadig kører godt. Vi venter normalt med at hente hjælp udefra når det næsten er for sent

Når vi ikke har haft sex i årevis

Når der har været utroskab

Når vi er holdt op med at snakke sammen

Når samværet er en lang konflikt

Når kærligheden er dybt begravet

Når kærlig berøring er en by i Rusland

Jeg afholdt for noget tid siden et kursus i tantramassage for par. Fire par meldte sig til, og der dukkede bl.a. et par op som havde været gift i tyve år, og nu var de i fyrrene og havde et par teenagebørn. Britt og Alans motiv for at deltage i et weekendkursus var, at de begge savnede intimitet og nærhed. De savnede at prioritere hinanden højt, og deres sexliv havde i længere tid været kedeligt og begrænset. De var ikke i krise sagde de, men kunne bare mærke at de i for lang tid havde prioriteret arbejde, børn, interesser og venner højere end deres forhold. Og så kom beslutningen om at tage en hel weekend ud af kalenderen for at genfinde hinanden.
Det var for mig som underviser/inspirator smukt og rørende at se de to finde ind i langsom tæthed og nærhed som timerne gik. Jeg nød at opleve hvordan de under min guidning, og med andre par i rummet, alligevel formåede at smelte under hinandens hænder og give sig hen til den kærlighed som var intakt men blot slumrende.
Hvorfor gør I det ikke bare hjemme – afsætter en weekend til intimitet og berøring ? Fordi hjemme er der børn, dagligdag, gøremål, pligter, vasketøj, græs-der-skal-slåes, computere, tv, mobiler-der-ringer, sms-der-skal-besvares og sværest af alt: UBRYDELIGE VANER OM HVORDAN OG HVORNÅR VI RØRER VED HINANDEN…
Britt og Alan fortalte lørdag morgen deres teenagedrenge at nu tager Mor og Far på kursus og vi er først hjemme igen kl 19 i aften. Så I må klare Jer selv, og vi vil gerne spise kl 19 når maden er klar. Skriv en besked hvis der er noget vigtigt, og ellers svarer vi ikke før der er pause.
“Hvad skal I?” “Vi skal på massagekursus for at lære at være kærester igen, og vi glæder os”
Da lørdagen sluttede klokken 18 og parrene tog hjem, så vores par trætte men glade ud, og de sagde at de glædede sig til at komme igen i morgen søndag, men nu stod den på familiehygge resten af lørdagen.
Næste morgen guidede jeg en meditation til en start, hvor jeg bad dem hver især med lukkede øjne siddende tæt overfor hinanden, om at mærke ind i hvad de elskede ved den anden, men også hvad de savnede mere af i deres parforhold. Og jeg bad dem kigge hinanden ind i øjnene og fortælle hvilke aftaler som de hver især havde lyst til at der skulle bringes hjem fra denne weekend. Hvad skal vi aftale at gøre for at fastholde denne her åbenhed og nærhed som vi nu har genfundet? Hvad skal der til i hverdagen, for at vi ikke falder ind i de samme gamle mønstre når der er gået et par uger?
Det var meget rørende at betragte Britt og Alans tætte forening og genfunde kærlighed, mens de hviskende, med tårerne strømmende ned af kinderne, fortalte hinanden hvad de ønskede for deres fælles liv. Den åbenhed de nu delte var for mig at se, resultat af lørdagens mange timers tantramassage, som åbner kroppen og sindet for sandheden i hjertet. Den sandhed er svær/umulig at mærke i dagligdagen når toget kører og ting skal nåes. Men nu, med en åben og sanselig kontakt til sig selv og hinanden, kunne Alan og Britt tale direkte fra hjerte og til hjerte. Det kunne jeg se <3
Kan tantra erstatte parterapi? Jeg ved det ikke. Jeg har selv prøvet begge dele, og må sige at jeg selv personligt foretrækker at bevæge mig ind i varme og nærhed fremfor at løse gamle konflikter og stridigheder.
Næste korte aftenkursus for par i tantramassage finder du her:https://www.facebook.com/events/980…
Næste weekendkursus for par i tantramassage finder du her:https://www.facebook.com/events/642…
Læs mere om mine kurser og workshops her:http://peterhjeds.dk/workshops-2/
Kærligst Peter Hjeds – Aarhus Tantramassage og Psykoterapi
Mobil 22875587 Web http://peterhjeds.dk/