DEN INDRE REJSE

FOR EN MAND

Sjovt at man kan beskrive det samme på så mange måder.

Jeg beskriver rejsen sådan, at den går indad mod centrum af en labyrint som jeg ikke kan se ovenfra. Hvis jeg kunne se den ovenfra, ville jeg vide hvad vej jeg skulle gå.

Men jeg er midt i den, og jeg ser kun en masse veje og vildveje. Men af og til dukker der ny indsigt og erkendelse op, som viser ud af endnu en blindgyde og ind på en vej. YES!!!

Om jeg går på en blindgyde eller en vej som fører mig tættere på centrum kan jeg ikke vide, kun mærke.
Hvor det ender ved jeg ikke, og om det ender tror jeg ikke.
Der er ingen anden vej end indad i større og større åbenhed. Det er megasvært fordi jeg kæmper mod min egen konditionering, altså vaner og mønstre, så der er hele tiden en kraft inden i mig som vil prøve at holde igen. En stemme som siger ”hov hov ikke komme for godt igang”.
Samtidigt mærker jeg at det er den vej der er. Det er for mig den vej jeg går på.
Hele tiden opdager jeg nye mindre flatterende sider af mig selv, som jeg har to valg omkring. Enten gemme følelsen og den side væk igen(som jeg plejer) ELLER se den i øjnene og acceptere den som endnu en mulig erkendelse.
Tantra åbner igen og igen øjnene for det som har været skjult.

Vil jeg dybere i mig selv må det frem eller vil jeg fortsætte som hidtil ?

SOM EN LABYRINT

Det er ligesom en labyrint hvor jeg hele tiden er på vej ind imod guldskatten i centrum. Men labyrinten er fyldt med blindgyder og afspærrede stier, og netop de gyder og stier er nødvendige at passere for at nå til skatten. Og hvad er skatten så? En gang imellem har jeg fået smag af en lille flig af skatten. Så jeg kan mærke, at det er følelsen af at komme helt hjem til sig selv, helt ind i sit hjerte, finde ind i fuld accept af og kærlighed til sig selv. Åbne op for sig selv i alle følelser og stemninger uden at diskvalificere nogen af dem. Åbne op for den sandhed som er i kroppen, så jeg i ethvert tvivls-øjeblik mærker min krops respons og har kontakt til kroppens sandhed og ikke hovedets logik og beregninger.

Nogen dage bringer mig længere væk fra centrum og jeg mister fokus, retning og føling med hvad vejen er. Jeg mister kontakten til mig selv -jeg er røget op i hovedet, i gang med det ”gamle” mønster: at prøve at regne ud hvad der er godt at gøre, hvilket kan føre mig endnu mere på vildspor i labyrinten, for at blive i den metafor.

De dage hvor jeg mærker at jeg tydeligt og klart nærmer mig centrum i labyrinten er de bedste.

Hvad jeg gør for at bringe mig selv tættere på centrum, og hvad du kunne gøre (hvis du var ligesom mig):

  • være sammen med mine børn
  • elske
  • kysse
  • give og modtage massage
  • være i naturen
  • gå tur
  • cykle
  • lave yoga
  • spille guitar
  • skrive tekster
  • høre musik
  • meditere
  • være alene med mig selv
  • en tur på Jomsborg
  • sove

Så ”reglen” på min rejse mod centrum af labyrinten er:

Når jeg føler mig på vildspor, så find tilbage til de aktiviter der bringer mig tilbage på sporet.

Ja det er da logik!!

Kærligst Peter

psykoterapeut og tantramassør

v/ Aarhus Tantramassage og Psykoterapi

site: www.peterhjeds.dk

Mobil: 22875587

fb: www.facebook.com/peterhjeds.dk