Har du svært ved at få en dyb orgasme?

Mange har en ambition om at få orgasme under sex.

Det skal være målet og afslutningen, ellers siges det at der mangler noget. Sex er alt alt for fyldt op med hensigter, dagsordener, mål og stræben. Og netop det forhindrer den nydelse sanselighed sammensmeltning og traumeforløsning som sex også kan være.

Hvis du er kvinde og alligevel, trods ovenstående, ønsker dig så meget at opleve en dybere orgasme end den overfladiske oplevelse som en klitorisorgasme er, så læs videre. Hvis du har svært ved at få en dyb orgasme så har du noget tilfælles med mange. Mange kvinder har stort ønske om at få en orgasme og kan ikke rigtig helt give slip. At give helt slip er en tilstand hvor tankerne slipper og kroppen tager over i nydelse. Hvis du er i beredskab konstant. Hvis dine tanker kører på højtryk, og hvis du ikke helt har fået gjort og sagt det du skal, så er det klart at kroppen ikke giver helt slip.

Her er de væsentligste ting der kan forhindre orgasme:

1. at tankerne beskæftiger sig med dagligligdagen

2 at du ikke føler dig tryg eller har uro i kroppen

3 at du ikke har helt tillid til den partner du sammen med

4 at du har en ambition om at ville have en orgasme (Netop denne ambition kommer til at stå i vejen for at det sker)

5 at der ikke er brugt lang nok tid, for du har brug for meget mere tid til at komme så langt ind i dig selv og til at give helt slip

Der er sikkert mange andre grunde. Det som er mest interessant for dig som gerne vil kunne få dybe orgasmer er at finde ud af hvad der så skal til, hvad du kan gøre, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt.

Her er mine bud på hvad der skal til:

1 sørge for at der er masser af tid og ro til sex

2 sørg for at den partner som du er sammen med vækker en stor tillid og tryghed i dig (dette er for mig at se helt afgørende)

3 du har ryddet alle forhindringer af vejen sådan at du ikke skal ligge og tænke på forskellige praktiske ting der burde gøres.

4 du arbejder bevidst med at slippe din ambition om skulle have en orgasme og forsøger at være fuldstændig i det som nuet bringer dig.

5 og så er det som sidste punkt enormt vigtigt at udtrykke dine behov og længsler og følelser til din partner, altså sådan så der ikke er holdt noget tilbage. For hvis du holder noget tilbage så kommer det til at fylde i dit hoved og dermed forhindre den fuldstændig overgivelse som du ønsker. Det må briste eller bære.

For kan han ikke rumme alle dine følelser, længsler og behov, har du måske netop DER grunden til at din dybe orgasme udebliver. En kvinde har brug for at hendes partner kan være med alle hendes følelser og for at kunne give slip i tillid til at hun bliver holdt.

En dyb orgasme er en given helt slip ind i nuet og kroppens sansninger. Det er en tilstand hvor du er i hel og fuld accept af dig selv og derfor er kommunikation så afgørende vigtigt. Hvis der for eksempel er noget du holder tilbage, som du ikke kan få sagt eller hvis der er noget ved din krop du skammer dig over og ikke får det sagt. Så vil det komme til at stå mere eller mindre i vejen for den dybe orgasme.

Men jeg siger det lige igen: Slip vores stræben og find i stedet ind i kærligheden og nærværet, så kommer det hele til os. Held og lykke med rejsen ned i kroppen!

Kærligst Peter Hjeds, tantramassør og psykoterapeut www.peterhjeds.dk